Om i.a.(-intet abnormt)



 

"i.a.(-intet abnormt)"

Begrebet i.a. er hentet fra lægeterminologien, hvor det beskriver et undersøgelsesresultat, en blodprøve, et røntgenbillede eller lignende, som "normalt".

Tune Andersen præsenterer med andre ord en serie nye billeder, der forsøgsvis kan betegnes som "normale".

Den svenske dramatiker Lars Norén sagde engang: "Jeg kan ikke skrive om mennesker, jeg ikke elsker." Lige sådan tror jeg Tune Andersen har det, når han fotograferer. Han kan ikke tage billeder af mennesker, han ikke holder af. Han ser "i.a. - intet abnormt".

Hvorfor er "absurd" så en af de første følelser, der udfælder sig ved mødet med udstillingens billeder? Kan det skyldes de store håndkolorerede fotografier af nøgne mennesker præsenteret som patientcases, optaget på millimeter-ternet baggrund? Eller er det lyskasserne med dunkle billeder af pupper og larver? I denne sammenstilling er det svært ikke at associere til dragende men urovækkende "røntgenbilleder" af potentielt fatale intra-kropslige sensationer såsom fremmedlegemer eller sygdomskim.

Hvad der umiddelbart ligner en nærmest nøgtern præsentation af lægevidenskabelige fænomener, bliver hurtigt til en udstilling, der kredser om begreber som normalitet, sygdom og måske om skønheden i det grimme eller uhyggelige. Værkerne er således karakteriseret ved både distance og nærhed.

Formen er vigtig for Tune Andersen, der i sit fotografi indføjer påvirkninger fra såvel malerkunsten som skulpturen. Intellekt og følelse smelter sammen i et meget personligt udtryk, hvor den objektive form og den subjektive anskuelse kombineres til en enkel harmoni.

26. oktober - 24. november 2001

GALERIE SUSANNE HØJRIIS

Bredgade 63, 1. sal, 1260 København K

 

 

 

Corpus alienum (2001)

 

 

 

 

[Tilbage]